Den tredelte hjerne ~ og hvorfor du ikke kan tænke dig til heling
Vi kan ikke løse vores problemer med den samme tankegang som skabte dem. Sådan ærinder jeg, der sod på en plakat i venteværelset hos en NLP-terapeut, jeg gik hos i min ungdom. Citatet er vist Albert Einsteins. Jeg har ofte tænkt på det, når jeg igen har fanget mig selv i tankemylder, men uden helt at kunne forstå dem. Jeg er opdraget til at tænke mig til løsninger. Ligesom du måske også er.
Siden oplysningstiden har vi hyldet rationalet og er allerede som børn blevet mødt med et behov for, at vi kan forstå, forklare og forsvare os inden for en rationel ramme. Men den rationelle hjerne er den, der senest modnes ~ og dens funktionsdygtighed afhænger af hjernens andre, tidligere lag.
Blandt andre neurolog Paul Maclean og Cand.psych. PhD Susan Hart taler den tredelte hjerne. Andre finder modellen forsimpelt. For mig giver billedet af den hjernes tre dele dybde til Einsteins citat.
Den inderste del af hjernen kaldes for reptil hjernen eller den sansende hjerne. Den udgøres af hjernestammen og lillehjernen og kontrollere livsvigtige funktioner som vejrtrækning, fordøjelse og hjerterytme. Det er også fra hjernestammen at store dele af vores autonome nervesystem udspringer. Denne del af hjernen deler vi med krybdyrerne, og den er både historisk og i os hver især som mennesker den tidligst udviklede del af hjernen.
Den næste del af hjernen kaldes pattedyrshjernen, det limbiske system eller følelseshjernen. Det inkluderer blandt andet hippocampus, som relaterer sig til vores korttidshukommelse og overblik, og amygdala, som er kroppens alarmsystem og følelsescenter. Denne del af hjernen deler vi med pattedyrerne. Hos os mennesker udvikles den fra vi er tre måneder til cirka et år. Den relaterer sig til oplevelsen af at være en del af flokken, tilknyttet og forbundet med andre.
Den sidste del af hjernen kaldes neocortex eller tænkehjernen. Mens den sansende og den følende hjerne tilsammen udgør omkring 70 procent af hjernen, udgør tænkehjernen de sidste 30 procent og er først færdigudviklet, når vi er omkring 25 år. Det er i denne del af hjernen, at vi udvikler evnen til at reflektere, analysere og regulere vores behov, så vi ikke kun er impuls- og følelsesstyret.
Når livet overvælder os, er det første, der reagerer, reptilhjernen. Dernæst følelseshjernen. Måske får vi en kropslig erfaring af, at det er farligt at være på en bestemt måde. At vi enten er i decideret livsfare eller i fare for at miste flokken. Måske vokser der en selvfortælling ud af den kropslige erfaring. Men selve den overvældende oplevelse, traumet, bor i de to første dele af hjernen.
Vi kan ikke bryde med selvfortællingen, vores mønster, eller hele traumet alene ved brug af tænkehjernen. Måske neocortex kan hjælpe os til at forstå, forklare og forsvare, hvorfor vi har det, som vi har det, eller reagerer som vi gør. Men vi kan ikke løse vores problemer med den samme tankegang som skabte dem. Vi kan faktisk sjældent løse den slags problemer ved at rationalisere os ud af dem. Når vi prøver, presser vi hjernen yderligere.
Kunsten er i stedet at give tænkehjernen en pause og kontakte kroppen, som er tæt forbundet med de to øvrige dele af hjernen. Det er blandt andet det, vi gør i den traumeinformerede kropsterapi, men du kan også gøre det gennem vejrtrækningsøvelser, at kramme træer eller bade i havet.