Nervesystemet i bevægelse

En fordybelsesdag med faglige oplæg, introspektive øvelser og bevægelse. Du vil både få faglig viden og konkrete redskaber med hjem, så du kan danse videre med nervesystemet efter vores dag sammen.

Et sund nervesystem er et smidigt nervesystem, et nervesystem i bevægelse. Med udgangspunkt i den amerikanske psykiater og neuroforsker Stephen Porges’ Polyvagal teori bliver du inviteret til at undersøge, hvordan dit eget nervesystem bevæger sig, og hvad der påvirker det. Efterfølgende vil du gennem meditation, sansestimulering og blid bevægelse få en kropslig oplevelse af, hvordan du bevidst kan regulere dit nervesystem ~ og både mærke dyb indre ro, livfuldhed og glæde.

Polyvagal teorien er interessant, fordi den nuancerer vores forståelse af det autonome nervesystem, og hvordan indstillingerne i det påvirker vores måde at være i verden. Vi gennemgår teorien i et sprog, der er forståeligt for alle og kropsliggøre teorien gennem små øvelser. Du vil også have tid til at undersøge indstillingerne i dit eget nervesystem og påbegynde en kortlægning af det, som kan støtte dig at pleje dit nervesystem og kroppens iboende evne til at genfinde indre balance.

Efterfølgende vil vi udforske, hvordan ældgamle principper fra yoga og qi gong kan supplere Polyvagal teorien. Du vil lærer praksisser, som kan støtte dig i at skifte din indre tilstand fra uro, angst eller følelsesløshed til tryghed og forbindelse. Intentionen er at skabe en bevægende dag, som kan inspirere dig til at skabe nye vaner og bruge dine indsigter og erfaringer fra dagen i din hverdag.

Fordybelsesdagen er for alle, der er nysgerrige på at vide mere om nervesystemet og kropsliggøre den ny vide. Du behøver ikke at have kendskab til hverken polyvagal teorien, yoga eller qi gong. Uanset om du ønsker konkrete redskaber til selv- og samregulering i din hverdag eller inspiration som underviser, pædagog, lærer eller terapeut vil du få konkrete øvelser med hjem.

Kommende datoer:

Lørdag den 25. januar kl. 10-13

Yogaladen
Stenlillevej 125
3660 Stenløse


Onsdag den8. januar kl. 17-20

Temple Yoga
Traverbanevej 10
2920 Charlottenlund

Din underviser

Ditte Clemen er uddannet traumeinformet kropsterapeut og somatisk yogalærer. Hun har over 20 års undervisningserfaring inden for bevægelse og selvudvikling og har blandt andet undervist danske højskoleelever i kommunikation og personlig udvikling og marginaliserede unge i formidling, selvudvikling og selvregulering. Til dagligt underviser hun i yoga hos Yogaladen mellem Frederikssund og Stenløse og hos Temple Yoga i Charlottenlund. Derudover arbejder hun som traumeinformeret kropsterapeut og har praksis i både Slagslunde og Klampenborg.