
Kropsterapi
Blid og helende kropsterapi forankret i naturens intelligens, nyeste neurovidenskabelige forskning og ældgamle healingstraditioner.
Jeg tilbyder helende kropsterapeutiske sessioner med rødder i ældgamle healingstraditioner og nyeste neurovidenskabelige forskning. Terapiformen arbjeder blidt med dit nervesystem, dit bindevæv og med at bringe din bevidsthed tilbage til kroppen. Subtilt ~ og alligevel dybt.
Sammen arbejder vi med bevidsthed om det, der er i øjeblikket. Der er ingen mål eller skjult forventning om, at vi skal nå et bestemt sted hen. Vi er med det, der fylder lige nu. Giver plads til alle følelser. Åbner sanserne. Tager kontakt til din krop på dens præmisser og med respekt for kroppens tempo, iboende intelligens og historie.
Jeg arbejder holistisk og med bevidsthed om, hvordan dine livserfaringer manifester sig i kroppen og måden, du er i verden. Jeg ved, at stress, traumer og kulturelle normer kan bringe os ud af kroppen og give os en oplevelse af sjældent at være til stede i livet. Min fineste opgave er derfor at støtte dig i at sanse og opleve dig selv og din omverden indefra og ud. Langsomt iviterer jeg dig til at genbebo din krop og genopdage ~ måske udvide ~ dine ressourcer og kapacitet. Ofte foregår det i et mere eller mindre ordløst rum, hvor vi giver os hen til kroppens sprog og de indre bevægelser, der kan række ud over vores rationelle forståelse.
Mine behandlinger bevæger sig altid med min evige nysgerrig på ny viden og teknikker ~ og er tilpasset lige præcis dig. Ofte vil det være en kombination af blid berøring, akupressur, pulsering, unwinding og stræk. Jeg kombinerer elementer fra traumeinformeret kropsterapi, biodynamisk kranio sakral terapi, healing, somatic experiencing og restorativ hvile. Fundamentet er visheden om, at oplevelsen af at blive set, holdt og bevidnet i omsorgsfuldt nærvær er transformerende.
Hver session begynder med en kop te eller en samtale om, hvad der fylder i dit liv lige nu. Når du kommer på briksen, vil du være fuldt påklædt og eventuelt svøbt i et blødt tæppe eller en dyne. Vi afslutter med en kort samtale. Jeg anbefaler, at du har god tid til at lande efter sessionen ~ eventuelt besøge den nærliggende skov og sø. Du kan læse mere om, hvor behandlingen foregår her.

Kæmpe tak for behandlingen, Ditte. Lige nu svæver jeg rundt i en helt fri krop. Jeg vidste fra første møde, at du med dine evner og helende kærlighed skulle hjælpe mig med at forløse gamle spændinger. I dag bekræftede mig i, at du kan sætte fri på et nærmest uvirkeligt plan. Tak!
— Rikke
Hvem kan have glæde af helende kropsterapi?
Terapi hos mig er for dig, der tager ansvar for dit eget liv og ønsker at fordybe kontakten til din indre visdom gennem kroppen. Du er velkommen hos mig uanset, om du ønsker at bearbejde følelsesmæssige traumer, ønsker personlig eller spirituel udvikling eller blot længes efter afspænding, en rolig stund til at få ro på nervesystemet eller lidt hverdagsvelvære.
Studier har vist, at blid berøring og kropsterapi kan:
reducere stress og mindske fysiske spændinger
understøtte immunforsvaret og forbedre hormonbalancen
forbedre cirkulation og mobilitet i bindevævet og kroppen generelt
styrke sunde relationer og kontakt til egne grænser og behov
fordybe kropskontakt og selvbevidsthed
Jeg har desuden haft klienter, der har oplevet støtte og lindring i relation til sorg, indre uro, kroniske smerter, tvivl og frygt for fremtiden, ADHD, stress, autoimmune lidelser, PTSD, angst, tinitus, migræne, hjernerystelse, graviditetsrelaterede gener og overgangen til moderskabet, udbrændthed og meget mere.

Jeg havde aldrig i min vildeste fantasi turde håbe på at stå her i dag. At vores første møde skulle udvikle sig til en indre selvudviklingsrejse, der gav og fortsat giver mig så meget med, som jeg ikke anede fandtes. At jeg med blyvest, ensomhed og ked-af-det-hed skulle kunne få overtaget ved at lytte, mærke og turde. Det er vildt rørende for mig, og jeg kan næsten ikke tro, at jeg har været så heldig at få så mange fine gaver med fra vores møder. Jeg mærker efter. Jeg lytter til min krop. Jeg vælger at stå alene, og jeg vælger at invitere ind. Og jeg vælger hvornår. Ensomheden er blevet meget mindre, og jeg mærker særligt forbindelsen til min egen lille familie stærkt,
— Sanne
Jeg ærer kroppens tempo og ved, at blivende forandring sjældent sker med en enkelt behandling. Ønsker du at skabe varig forandringer i dit nervesystem og investere i at lære det bedre at kende, anbefaler jeg et kropsterapeutisk forløb. Det er for dig, der vil dedikere dig til en dybdegående proces og have mulighed for at få tilsendt refleksionsark og anden relevant viden, som kan støtte din proces mellem vores sessioner.
1 session á 75 minutter: 850 kr
Forløb á 5 sessioner: 4.000 kr

Jeg svæver altid fra Dittes sessioner med en følelse af at have mig selv med, have større frihed og dybere forbindelse med mig selv. What a joy! What a treat!
— Christina