Du må godt være vred ~ og en guide til hvordan
Vrede er et ømt emne i min branche. Scroller jeg ned gennem Instagram er en vred yogi, terapeut eller spirituel en sjældenhed. Som regel gør vi - for ja, jeg er også en del af det - en dyd ud af at virke smilende, afbalancerede og i balance. Og vrede er tilsyneladende ikke en del af det billede. Eller er det?
I min verden er det. Vrede er - uanset hvem vi er - en følelse vi alle sammen kender til. Mange af os er bare blevet mestre i at undertrykke den. Holde den nede, bide den i os, skubbe den væk, fordi vi har lært, at vrede er forkert. En gang imellem bryder den alligevel ud. Måske på en irriterende cyklist på vej hjem fra arbejdet, den langsomme kassedame i Brugsen, eller barnet der uforskyldt kommer til at vælte potteplanten fordybet i en leg. Aldrig på dem, som vreden i virkeligheden er rettet imod, fordi vi har lært, at det er forkert.
Men vi hverken kan eller skal undertrykke vreden. Det er faktisk det allermest usunde, vi kan gøre. Vrede sidder i de store muskelgrupper. Det er derfor vi får lyst til at bide, flå og stampe i gulvet. Men hvis vi ikke får forløst følelsen, så kommer vi til at gå rundt og spænde i de overfladiske muskler og danne et panser om os selv. Det lukke ikke kun ned for vreden, men også for alle de andre følelser. Til sidst kan vi ikke mærk os selv, fordi muskelpanseret bliver en tyk mur mellem os og vores følelsesliv, og det gør os i sidste ende syge.
Altså må vi i kontakt med vores vrede og turde være vrede for at forløse følelsen - i stedet for at undertrykke den. Det er helt essentielt for os som mennesker - og måske især for yogier og terapeuter, der ellers laver en elegant spirituel-bypassing og tjekker ud af sig selv i stedet for at tjekke ind. Vores eget velvære og vores relationer har brug for, at vi står ved vores vrede og deler den som en del af vores sandhed. Selvfølgelig uden at gøre andre forkert undervejs. Og det er i virkeligheden det, der er kunsten - og måske dét, vi ikke mestrede, da vi i første omgang lærte, at vreden var forkert. Vi gjorde andre forkerte i vores vredesudbrud, gjorde dem ansvarlige for vores ubehagelige følelse, i stedet for at tage ansvar.
Når vi tager ansvar for vores vrede, kan det være et lige så smukt og transformerende følelsesudbrud som et grineflip, en lykkelig tårerstrøm eller en kærlighedserklæring. Ja, måske er et ansvarligt kærlighedsudbrud ligefrem den største kærlighedserklæring vi kan give et andet menneske. Fordi vi står ved vores sande følelsesliv og er villig til ikke bare at analysere det, men også transformere det. Ofte det grunden til, at vi bliver vrede i en given situation, at den tricker et gammelt sår i os.
Derfor: Lad ikke som om, du ikke er vred. Stå ved følelsen og vær villig til at tage ansvar for den og transformere den. Her et par af mine tips til hvordan.
3 TRIN TIL AT FORLØSE DIN VREDE (UDEN AT GØRE ANDRE FORKERT)
Boksning og anden bevægelse:
Min yogabolster herhjemme bliver sommetider lavet om til en boksepude. Fordi jeg har brug for at slå og sparke den værste vrede ud, før jeg er klar til at se på, hvad det var, der trickede vreden til at begynde med. Når vi bliver vrede, sætter vreden sig som spændinger i de store muskelgrupper. Du kan måske ligefrem genkalde dig fornemmelsen af vrede, der strømmer op langs ryggen, op over skuldrene og ud i armene til hænderne, der helt af sig selv knytter sig sammen, klar til at slå fra sig. Så længe vores muskelpanser er i forhøjet alarmberedskab, og vi spænder op på den måde, er det svært at stå ved vreden på en ansvarlig måde. Derfor virker det godt for mig at bokse den værste vrede ud, inden jeg begynder at analysere på, hvorfor den opstod, og hvordan jeg tager ansvar for den og transformere den.
Muskelpanseret bliver i det hele taget løsnet op gennem bevægelse. Det behøver ikke at være boksning. Det kan også være en løbetur, dans eller måske yoga. Bare husk, at det ikke handler om at skubbe vreden væk. Det gælder stadig om at udtrykke og ikke undertrykke den. Musklerne indlejrer gamle mønstre og fastlåste følelser, så hvis vi for eksempel ikke får forløst følelsen af svigt fra en eks-kæreste, så tager vi ubevidst den følelse med ind i vores næste forhold også. Vi bliver måske hurtigere vred på kæresten, der også gerne vil se sine venner eller kommer lidt for sent til vores aftaler - og så kan det være svært at skabe nye, kærlige relationer, og vi ender med at blive ensomme. Derfor skal vreden ud.
Sådan gør du:
Tag din bolster/yogapølle eller en anden stor pude og stil den op ad væggen eller i en stol.
Slå, spark og sæt gerne lyd på. Ud med det.
Når du ikke har mere energi tilbage, kan du lægge dig fladt ned på ryggen og trække vejret dybt ned i maven.
Mærk efter hvad det gjorde ved dig, og hvordan du har det nu.
Når din vejrtrækning er faldet til ro, kan du begynde analysen af, hvorfor du blev så vred.
Ansvarlig kommunikation
Vrede er dybest set en reaktion på kærlighed, vi er blevet nægtet adgang til, og derfor må vi af med vreden før vi igen kan mærke kærligheden. Når vi føler os svigtet, afvist eller forladt, der det fordi, situationen minder os om en tidligere oplevelse af netop det. Hvis vi kan tale det, opstår muligheden også for at transformere følelsen og komme tættere på de relationer, som er en del af de situation, som vækkede vreden. Taler vi det ikke, svigter, afviser og forlader vi os selv. Lukker vi ned for vreden, lukker vi ned for alle vores følelser, og så kan vi hverken mærke os selv eller lade andre mærke os.
Kunsten her er ikke at give andre skylden for vores gamle, ubearbejdede sår, men i stedet være villig til selv at heale dem. Det nemmeste er at give andre skylden, når vi er vrede. Men skaber sjældent forløsning. Tværtimod tricker det sikkert bare den andens gamle, ubearbejdede sår og vrede. I stedet for at sige: "Du gjorde mig vred", kan vi lære at sige: "Jeg er vred. Jeg siger ikke, at det er din skyld, men jeg deler min følelse, så jeg kan forløse den og heale." Relationer kræver ærlig og ansvarlig kommunikation, og i de relationer, hvor vi tør det, det er dér vi healer.
Sådan gør du:
Giv dig tid til at mærke efter, hvorfor du bliver vred. Hvilke følelser og fortællinger ligger bag ved følelsen?
Hvis du var i den andens sted, hvad skulle der så til, før du ville forstå din reaktion? Hvordan formidler du bedst muligt, hvordan du har det, så dan anden forstår?
Mærk efter hvad du er villig til at tage ansvar for selv. Hvordan kan du transformere vreden og skabe en ny fortælling, som eksempelvis ikke handler om, at du bliver svigtet, når din kæreste vælger at være sammen med vennerne, men at du har tid til at prioritere dig selv eller dine egne venner.
Find et godt tidspunkt, hvor I har tid til at tale om vreden, og hvad der ligger bag.
En god huskeregel er, at sige mere "jeg" end "du", når vi kommunikerer om, hvorfor vi bliver vrede. Så er vi sikre på, at vi selv tager ansvar og ikke giver den anden skylden.
Vær nysgerrig på dit eget følelsesliv:
I en hverdag med lange to-do-lister og højt tempo kan vi have svært ved at mærke, hvordan vi har det. Men skruer vi tempoet ned, beroligere vi også nervesystemet og får bedre mulighed for at mærke og rumme vores egne følelser. Uanset om det handler om at mærke vreden, før den eksplodere, eller andre følelser, så er åndedrætsøvelser en god øvelse til at komme ned i kroppen og give dig selv omsorg.
Når du så er kommet ned i kroppen og kan mærke dig selv, kan det være rigtig sundt at blive mere bevidst om dine egne følelsesmønstre. Det du selvfølgelig blive ved at dele din vrede med dine venner, men det kan også være ved at skrive dagbog, hvor du har tid og ro til at mærke dig selv. Jo bedre du kender din egen vrede og dit følelsesliv helt generelt, jo bedre kan du styre det i stedet for at lade det styre dig, og så kan du komme ud med vreden på en ansvarlig måde frem for at blive aggressiv. Endnu en gang er det væsentligt at huske på, at vi ofte bliver vrede, fordi den anden ubevidst kommer til at pille i et af vores gamle, ubearbejdede sår, og ikke fordi han eller hun vil os det ondt.
Sådan gør du:
Sæt dig godt til rette, luk øjnene og giv slip på de spændinger, du eventuelt mærker i kroppen. Vend din opmærksomhed mod din vejrtrækning.
Tæl langsomt til 4, mens du trækker vejret ind, og tæl igen langsomt til 4, mens du puster ud. Ved at gøre indånding og udånding lige lange beroligere du dit nervesystem.
Spørg dig selv, hvornår og hvorfor du blev vred? Mærk efter hvad der kommer til dig. Måske dukker der pludseligt gamle minder op.
Når du er klar til det, kan du åbne øjnene igen og finde din dagbog frem.
Notér hvad der skete i den konkrete situation, hvor du blev vred.
Beskriv hvordan du reagerede, og hvad du følte.
Mærk efter hvor du kender den følelse fra, og hvornår du reagerede sådan sidst?
Du kan også notere, hvis du gerne ville have reageret anderledes, og hvordan du vil tage ansvar for din vrede.
God fornøjelse - og husk: VREDE SKAL UDTRYKKES, IKKE UNDERTRYKKES!