Hvad vil du fortryde på dødslejet?

Min skønne yin yogalærer, Trine Hedegaard, mindede mig forleden om, hvad mennesker typisk fortryder på deres dødsleje, da hun anbefalede bogen De 5 ting døende fortryder mest. Den er skrevet af den australske sygeplejerske Bronnie Ware, der mens hun arbejdede på et hospice spurgte sine patienter om deres største fortrydelser. Hun blev overrasket over de enslydende svar og samlede dem derfor i bogen . Kort fortalt er de fem ting:

• Jeg ville ønske, at jeg havde haft modet til at levet et liv, hvor jeg var mere tro mod mig selv 

• Jeg ville ønske, at jeg ikke havde arbejdet så meget

• Jeg ville ønske, at jeg havde haft modet til at udtrykke mine følelser

• Jeg ville ønske, at jeg havde holdt kontakten med mine venner

• Jeg ville ønske, at jeg havde tilladt mig selv at være mere lykkelig

Trines anbefaling mindede mig om en øvelse, som jeg lavede for snart mange år siden på min første coachuddannelse, og som Steve Covey også beskriver i sin bestseller 7 gode vaner. Den handler helt enkelt om at visualisere sin egen begravelse, og forestille sig indholdet af talerne - fra et familiemedlem, en gammel ven, en kollega. Jeg hulkede allerede halvvejs gennem øvelsen. Det halvtomme kirkerum, jeg så foran mig, ramte lige ind i min frygt for ensomhed og for aldrig at skabe min egen familie. På det tidspunkt brændte jeg så så meget for mit arbejde med unge på kanten af samfundet, at jeg var ved at brænde ud. Jeg fortalte mig selv, at ønsket om at gøre en forskel i verden var mere betydende for mig end den mere personlige længsel efter et kærligt parforhold og en nærværende familie. Men den historie var ikke sand. Det stod krystalklart for mig efter den øvelse.

Det, jeg ville fortryde på mit dødsleje, var netop ikke at have haft modet til at udtrykke mine følelser og tilladt mig selv at blive lykkelig i en kernefamilie, som den jeg selv havde været en del af de første år af mit liv. Før min far døde. Hans død havde fået mig til at tvivle på kærligheden. Men efter meditationsøvelsen der på coachuddannelse var jeg helt sikker på, at jeg måtte finde min vej tilbage til tilliden og kærligheden. Det er det, øvelsen kan, sætte os i forbindelse med vores livsformål ved at begynde med slutningen.

Midt i livet har mange af os gang i så mange ting og historier om, hvem vi er, og hvor vi gerne vil hen. Helt fra folkeskolen bliver vi opdraget til at have fokus på vores karriere, og er vi ikke bevidste om, hvad vi længes efter inde under alle rationalerne og de mange historier, vi fortæller os selv, bliver vi hurtigt styret af omstændigheder. Vi søger ind på den uddannelse, vi engang troede, at vi gerne ville have, får et job og så en mulighed for at avancere, og når vi finder ud af, at det måske egentlig var noget andet, vi drømte om, at er det svært at se, hvordan det kan lade sig gøre nu - for der er jo huslån og børn og alle de andre ting, vi har forpligtet os på. Er vi ikke bevidste om, hvor vi vil hen, så råder omstændigerne. Bliver vi bevidste om vores livsformål, så kan vi også tage ansvar for at leve det.

Find dit livsformål

Vil vi undgå fortrydelser på dødslejet, må vi tage ansvaret for vores liv og blive bevidste om vores livsformål, vores vision, vores drøm. Fra store ledere som eksempelvis Martin Luther King Jr, der havde en helt klar drøm, ved du sikkert, hvor stærkt det virker at turde drømme og sige sine drømme højt. Blot ved at gøre det, er vi allerede tættere på målet. Et livsformål, som er både attraktivt og skabende, kan inspirere ikke bare dig, men også dine omgivelser, som helt naturligt vil begynde at støtte dig i din vej mod drømmen.

Mit livsformål formuleret i en sætning, jeg altid kan søge tilbage til, når jeg glemmer min retning, har siden dengang på coachuddannelsen lydt sådan: At skabe lys og kærlighed, hvor mørket er tættest. Mit eget mørke dengang var tæt, og jeg vidste, at det var netop det, jeg måtte begynde med. Det krævede først og fremmest, at jeg turde være sårbar og droppe ideen om at klare alting selv. Så det begyndte jeg at øve mig på. Sårbarhed, tillid og nysgerrighed blev de væremåder, som skulle hjælpe mig til at leve mit livsformål.

Når vi arbejder med vores livsformål er det mindst lige så vigtigt at gøre os klart, hvad det kræver af os at leve livsformålet, som det er at formulere selve målet. Gør vi det samme, som vi altid har gjort, ender vi ofte det samme sted igen. Bliver vi bevidste om hvilke nye måder at være på, vi bliver nødt til at integrere for ende et andet sted, skaber vi sammenhæng mellem den fremtidige vision og nutiden.

Det er vigtigt at huske på, at både vores livsformål og vores støttende væremåder er noget vi selv skaber og hele tiden kan prøve af og justere. Det er ikke en endelig løsning på, hvordan vi får et lykkeligt liv. Men når du kender dit livsformål og dine støttende væremåder, er det lettere at træffe de rigtige valg og tage ansvar for dit liv.

Sådan gør du

Som Steven Covey beskriver det i 7 gode vaner, kan det være lærerigt at begynde med slutningen, når vi skal finde ind til kernen af vores livsformål. Øvelsen er derfor at forestille dig din egen begravelse. Sæt dig et uforstyrret sted i en afslappet stilling. Rens hovedet for tanker og vend opmærksomheden mod din vejrtrækning. Måske er det rart at sidde med lukkede øjne. Forestil dig, at du sætter dig ind i en tidsmaskine og langsomt lader den føre dig ind i fremtiden. Se dig selv om et år. Hvem er du sammen med, hvor er du, hvad laver du, hvordan har du det, og hvilke følelser vækker det i dig. Rejs så yderligere et år eller to frem, fem år frem, 10 år frem, 20 år, 50 år. Følg dit eget tempo indtil du til sidst ankommer til din egen begravelse. Forestil dig kirken, kapellet eller det rum, hvor dine nærmeste samles for at minde dig. Lad to-tre personer, som repræsentere forskellige områder af dit liv holde tale for dig. Læg mærke til, hvad de siger, og hvad det vækker i dig. Når den sidste taler har talt, lader du begravelsesgæsterne forlade rummet. Sid et øjeblik selv og lade indtrykkene lande, inden du langsomt rejser tilbage til nutiden. Når du er klar, kan du åbne øjnene igen og skrive dine refleksioner ned.

Det kan være en støtte at begynde formuleringen af dit livsformål med jeg vil… og vejen derhen med ved at være… På den måde sikrer du dig, at dit livsformål bliver skabende, og at vejen derhen bliver belagt med væremåder.

Jeg håber, at du kan bruge øvelsen, selvom den kan være svær at lave alene. Får du lyst til at blive guidet gennem øvelsen af mig, er du altid velkommen til at booke en coachingsession, hvor vi blandt andet arbejder med meditationer som denne og kombinerer med samtale, kropsarbejde og healing.