Naturens cyklus er også din
Gennem årtusinder har vi mennesker levet i harmoni med naturen og naturligt fulgt årstidernes skiften - også energetisk og følelsesmæssigt. Men i det moderne samfund er meget af den visdom, som tidligere blev givet videre fra generation til generation, gået tabt, og vi er ikke længere hverken så afhængige eller bevidste om, hvordan vi ved at overgive os til naturens kraftfulde cyklus kan øge vores fysiske og følelsesmæssige velvære.
Måske har du allerede hørt, at kvinder siges engang at have blødt i synkronicitet med månen, og at den cykliske kraft var epicentret for vores forkvinder måde at anskue livet på. I dag skammer mange af os over det månedlige blod i stedet for at dyrke den visdom, der er forbundet med det. Alligevel minder det os om, at naturen bor i os. Og ligesom månens cyklus er repræsenteret i os, så er årstiderne det også. Ifølge traditionel kinesisk medicin er hver årstid nemlig forbundet med bestemte følelser og organer, og ved at vende vores opmærksomhed mod dem, kan vi heale os selv og øge vores velvære og sundhed.
Den kvindelige månecyklus
Hvis du er, hvor jeg var for bare nogle år siden, så tænker du måske, at der mangler nogle bogstaver i underrubrikken. Det er jo nok kvinders månedlige cyklus, jeg referer til. Og ja, det gør jeg, men det er helt bevidst, at jeg kalder det månecyklus. Det siges nemlig, at vi kvinder, dengang vi levede i tættere kontakt med naturen og uden elektrisk lys, blødte i synkronisitet med månen. Under nymånen trak kvinderne i stammen eller familien sig tilbage, vendte fokus ind og prioriterede den selvomsorg, vi har brug for under menstruationen. I Anita Diamants populære roman The red Tent, som også findes som miniserie på Netflix, trækker kvinder sig tilbage i det røde telt, dykker deres gudinder og giver visdommen om den kvindelige cyklus videre fra mor til datter.
Vibeke Amdisen beskriver også denne tradition i bogen Jordens Kvinder og uddyber, hvordan den feminine cyklus er en gennemspilning af de forskellige faser i vores liv. Hun beskriver fire arketyper: Ungpigen, Moderen, Den viltre kvinde og Den vise kvinde. Ungpigen er den første del af en kvindes liv, men også perioden lige efter en menstruation. Her oplever mange kvinder at føle sig frie, barnligt ubekymrede og sprudlende af energi - nøjagtig som en lille pige, der åbner sig mod verden med tillid og gå-på-mod. Denne periode er forbundet med en tiltagende måne (fra nymåne mod fuldmåne) og repræsenterer også forår, og de energier vi forbinder med det. Det kan du læse meget mere om længere nede. Vi er mere sociale, har mere overskud til andre og mærker oftest allermindst til vores cyklus her.
Den næste periode er Moderen, som repræsenterer den tid, hvor mange kvinder bliver mødre, men også den månedlige ægløsning. Det er en varm, omsorgsfuld og modtagende energi, hvor mange kvinder mærker deres femininitet og moderlighed i særlig høj grad. Mange får også en stigende lyst til sex og til at skabe noget - uanset om det er nyt liv eller et nyt, kreativt projekt. Denne periode er forbundet med fuldmånen og også repræsenteret ved sommeren, den tid på året, hvor vi høster - og altså også kan høste vores indre frugter.
Den næste periode er Den viltre Kvinde, som repræsenterer tiden efter menopausens begyndelse, men også tiden efter ægløsning og før menstruation. Det er en tid, hvor mange kvinder har brug for at vende blikket indad og efter en udfarende tid være mere indadvendte. Mange oplever at være mere sårbare og have fokus på eget værd, selvomsorg og dybere bevidsthedsniveauer. Det er en god tid til at heale, opnå nye indsigter og slippe gamle mønstre. Nogle oplever også PMS, fordi hormonerne i kvindekroppen og månens magnetisme gør, at kvinder disse dage kan opleve store følelsesmæssige udsving. Månen er aftagende, og perioden forbindes også med efterår - en tid til at trække sig tilbage og samle kræfter til vinteren og til menstruationen.
Den sidste periode er Den vise kvinde, som repræsenterer bedstemoderen, måske oldemoderen, men også vores månedlige menstruation. Begge dele er perioder, hvor vi er mere refleksive, tilbagetrukne og har en højere bevidsthed. Bedstemoderen har måske givet slip på ansvar, krav og forpligtigelser, og lige sådan hjælper menstruationen hver måneder kvinder til at give slip på det, der ikke længere tjener dem. Nogle oplever at blive fysisk udmattede og måske have så mange smerter, at de må blive nogle dage i sengen for at passe på sig selv, flere ville have godt af at gøre det. Det er her, at den kvindelige intuition er allerstærkest, og vi har glæde af at mærke efter, om vi lever i overensstemmelse med vores dybeste sandhed, eller om vi har brug for at regulere på nogle elementer i vores liv. Amdisen opfordrer os på det kraftigste til at trække os tilbage, som kvinderne i det røde telt, prioritere tid alene og til at meditere. Også selvom hverdagen for de flestes vedkommende ser anderledes ud i dag. Det er nymåne, eller mørk måne som det også kaldes, den mørkeste tid på måneden, som selvfølgelig også er repræsenteret ved den mørkeste tid på året, nemlig vinteren.
Jeg begyndte at tage p-piller ganske kort efter, jeg begyndte at få menstruation. En anbefaling fra lægen, fordi min menstruation var kraftig og smertefuld. Første gang jeg læste Amdisens beskrivelse af min månedlige cyklus, genkendte jeg den ikke - og det gjorde mig faktisk lidt bekymret. På trods af at jeg som ung syntes, at netop den cyklus var møg besværlig. Nu er jeg holdt op med at proppe mig med kunstige hormoner, og hallelujah, pludselig giver beskrivelsen mening. Derfor er jeg også begyndte at tracke, hvordan jeg har det i de forskellige faser og lærer mig selv at kende på en helt ny måde (nej, jeg kan ikke sige mig fri for PMS-lignende udbrud). Jeg bruger app’en clue, men ved at Carina Lyall også har lavet en smuk månekalender til dem, der foretrækker at skrive i hånden.
Årstidernes skiften og vores indre sæsoner
Ligesom kvinder er tæt knyttet til månens cyklus, er vi mennesker på mange måder også forbundne med årstidernes skiften. Da vi levede i et bondesamfund, var forbindelsen tydelig. Vi var afhængige af vejret i en helt anden grad. Dengang inddelte vi året i otte højtider, som markerede hver sit skifte i naturen og menneskets rytme. De otte højtider blev fejret med fire store ildfestivaler og fire mindre festivaler, som markerede solhvervene og jævndøgn. De fire store keltiske ildfestivaler er Samhain (Mindefestival/Allerhelgensaften) i oktober/november, Imboli (Opvågningsfestival/Kyndelmisse) i januar/februar, Beltane (Valborgsaften) og Lammas (Overflodsfestival) i juli/august. De blev tidligere alle markeret med store bål på hver en bakketop rundt om i landet og forbandt landsbyerne med hinanden og mennesket med naturen - eksempelvis er det høsten og dens overflod, der fejres med Lammas.
Ind imellem blev solhverv og jævndøgn fejret, og de harmonerer sjovt nok i højere grad med vores traditioner i dag. Vintersolhverv blev kaldt Jöl og ligger omkring den 21. december, altså både i navn og dato meget tæt på vores moderne jul. Forårsjævndøgn blev kaldt Ostara og ligger lige omkring påske i slutningen af marts. Sommersolhverv kaldte vi Litha, og det fejrer vi sådan set stadig. I dag kalder vi det bare Sankt Hans. Efterårsjævndøgn er nok det mindst kendte, det kaldte vi Mabon, og det falder mellem den 20. og 23. september.
Året begyndte med Samhain, som er indgang til den mørke tid i oktober eller november. Derfor begynder vi vores lille gennemgang af årstiderne, deres kvaliteter, og hvordan du kan ære og nære dem i dag med netop efteråret.
Efteråret er en tid, hvor vi trækker os tilbage og bliver mere indadvendte. Vi putter os og søger ly for regn og blæst. Men hvis vi ikke har nogen at søge ly sammen med, så kan tilbagetrækningen fra sommerens sociale liv være sorgfuld og ensom, og det kan være svært at finde ly for de indre storme. Ligesom træerne slipper deres blade, kan vi med fordel øve os i at give slip i denne periode. Slip på forestillingen om, at noget skulle være anderledes, eller slippe den tristhed, vi alt for længe har holdt ind, og lade tårerne trille. Ifølge traditionel kinesisk medicin er efteråret netop forbundet med sorg og tristhed og har forbindelse til vores lunger. Derfor kan det være en fordel at have særligt fokus på åndedrættet og på at give slip på gamle traumer og fortællinger på denne årstid. Vores forfædre forbandt efterår med elementet vand, regnens og tårernes element. Vands kvaliteter er evnen til at flyde, skabe liv, heale og rense følelsesmæssigt. Vil du gerne ære og nære disse kvaliteter, uanset på hvilken årstid, kan du lave et alter med muslingeskaller, måske i en skål med vand og prioriterer at lave pranayama/åndedrætsøvelser hver dag.
Efter efteråret kommer vinteren, som både for planter, dyr og mennesker er en tid til at hvile, reflektere og genopbygge energi. Vi har brug for mere søvn og bliver heldigvis ikke forstyrret af tidligt sollys. Men de mange mørke timer kan også sætte sig i vores sind som angst og frygt. Derfor er vinteren en god tid til at krybe i hi i tillid til, at alt er, som det skal være, og at lyset kommer igen. Både udenfor og inde i os selv. Ifølge kinesisk medicin er vinteren forbundet med netop angst og frygt og med vores nyre. Nyrerne betragtes som kilden til din livsenergi eller din “qi”, og derfor kan du dyrke din tillid til dig selv og livet ved at fokusere på at give dine nyrer opmærksomhed. Forestil dig for eksempel, at du trækker vejret om i nyrerne. Vores forfædre forbandt vinteren med jordelementet, som repræsenterer kvaliteter som overflod, stabilitet, ro, intuition og visdom. Vil du ære og nære disse kvaliteter, kan du lave et alter med sten, krystaller og klippestykker.
I takt med at træer og buske springer ud om foråret, har vi som mennesker også lyst til at springe ud og måske som Ronja Røverdatter lyst til at skrige vores vision ud til verden. Men nogle gange bliver vi vrede og utålmodige, hvis verden ikke lytter med det samme, eller vi ikke kan se alt det, vi har sået, gro og vokse sig større. Ifølge traditionel kinesiske medicin forår netop forbundet med vrede. En følelse, som vi ofte gør forkert i vores del af verden og forsøger at undertrykke. I stedet kan vi bruge foråret som en kærlig påmindelse om at bruge vreden konstruktivt, som en kraft, der kan bryde gennem selv de tungeste døre, som små spirer gennem mulden. Forårets organ er lever. Derfor kan vi om foråret med fordel have fokus på at frigøre stagneret blod og energi og arbejde med vores meridianbaner for at hjælpe kroppen med at rense ud. Ligesom vi gør forårsrent i hjemmet, må vi gøre det i kroppen, og faktisk forbandt vores forfædre netop forår med elementet luft. Luftens kvaliteter forbinder vi med friskhed, forandringer, liv, aktivitet og frihed. Vil du som vores forfædre hylde foråret, luftelementet og alle dets kvaliteter, så kan du lave et alter med røgelse, fjer og vindspil.
Den sidste årstid er sommeren - eller faktisk er sensommer en tid for sig selv i den kinesiske medicins kalender, men det springer vi let og elegant henover i denne omgang. Sommeren er en tid fyldt med glæde og udadvendte aktiviteter for mange os. Vi bader os i lys, høster naturens frugter og andre lækre gaver og nyder at være en del af det fællesskab, der pludselig fylder gader og stræder. Men med alt glæden følger for nogen også uroen over at stå i sit eget lys, modtage frugterne af ens eget arbejde og føle sig hjemme i fællesskabet. Derfor er sommeren en god tid til at arbejde med evnen til at modtage, føle sig værdig og være lykkelig uden at bekymre sig om, hvornår det slutter. Ifølge kinesisk medicin er sommeren netop forbundet med både glæde og uro og har forbindelse til vores hjerte. Derfor kan du med fordel have fokus på hjerteåbnende stillinger i din yogapraksis om sommeren, ledfrigørelse og forløsning af kropslige blokeringer, eksempelvis gennem kropsterapi. Vores forfædre forbandt sommer med elementet ild, som repræsenterer kvaliteter som varme, kraftfuldhed, dynamik , energi og transformation. Vil du ære og nære disse kvaliteter uanset årstid, kan du lave et alter med levende lys og røgelse.
Fra jord til bord og til jord igen
Måske fornemmer du nu, hvordan din cyklus og naturens cyklus spiller sammen, og hvordan du kan skabe balance ved at tappe ind i månens bevægelse og årstidernes skiften. Men der er et tredje sted, hvor cyklussen også er meget tydelig. Og med cyklus her mener jeg livets cyklus på den måde, de synger om i Løvernes Konge, mens Rafiqi rækker Zimba op mod himlen på toppen af klippeafsatsen. Og det præsten hentyder til, når han siger, “af jord er du kommet, til jord skal du blive, af jord skal du igen opstå.” Det kommer dog ikke til at handle så meget om, hvorvidt jeg tror på liv efter døden eller ej, men mere om det, vi spiser.
Dyrker du yoga og kender du til yogafilosofi, så har du sikkert hørt begrebet Ahimsa. Det er sanskrit og betyder ikke-vold, og det har stor betydning i både hinduismen, buddhismen og jainreligionen, men forbindes ofte også med Gandhi og altså også yogaen. Ahimsa er muligvis allerede opstået som begreb i vedisk tid (1500-800 f.kr.), som en protest mod de blodige ofringer, men viser sig tydeligst hos blandt andet ortodokse hinduister, som lever strengt vegetarisk ud fra den overbevisning, at de ikke må skade noget levende. Også buddhisterne lever vegetarisk, men hos dem er det selve den voldelig handling, der anses for uetisk. Fælles for de to religioner er, at de anser enhver voldelig handling som belastende for personens karma, og dermed som skadende for mulighederne for en bedre genfødsel. Også mange yogier lever vegetarisk eller ligefrem vegansk, fordi det også anses som uetisk at spise eksempelvis æg eller drikke mælk, som egentlig er tiltænkt kalve og ikke mennesker.
I den indianske kultur er etikken omkring slagtning en anden. En myte fortæller, at mennesker for længe siden kunne tale med dyr, men på et tidspunkt kom menneskets i en sådan knibe, at de måtte dræbe nogle bestemte dyr for at få mad, og så begyndte menneskene at blive syge. Efter råd fra en ældre i stammen satte mennesker og dyr sig sammen. Menneskene lavede en ofring, og sagde til dyrerne: “mine slægtninge, vi har brug for jer for at overleve. Når vi jager, vil vi forsøge at dræbe jer hurtigt, så I ikke lider. Med tiden vil ogs vi dø, og vores kroppe vil ligge i Moder Jord, og på vores grave vil gro noget, som I kan leve af. En cyklus vil tage form, en udveksling, som sikre fortsættelsen af liv. På denne måde spørger vi, hvordan vi kan gøre vores folk raske for de sygdomme, som I forårsager.”
Dyrerne fortalte ifølge myten mennesket, hvordan de indianske shamaner skulle helbrede sygdomme og tillod derefter, at mennesket jagede, fordi de vidste, at mennesket ikke dræbte for sportens skyld. De gjorde det ud fra et behov om at mætte sultne munde og udnyttede alle dele af dyret til overlevelse. I den indianske kultur er det derfor tilladt at dræbe, så længe det ikke sker i vrede eller for sportens skyld. Og så må en jager aldrig selv spise sit første bytte, det skal gives til en ældre i respekt for livets cyklus. Med andre ord bliver kødet og det, at et dyr har måtte lade livet for at mætte menneske munde, ikke taget for givet, og det synes jeg, at vi kan lære noget af i dag. Faktisk uanset om vi er kødspisere, vegetarer eller veganere. Moder Jord har ikke uanede ressourcer - hverken når det gælder slagtegrise, malkekøer eller sojamarker (sidstnævnte er altså også en klimaslyngel!). Vi har et ansvar for at ære den store cyklus, livets, hvis vores planet skal bestå
Kilder:
Katrine Birk: uddannelsesmateriale til Living Yolates Teacher Training