I den nye verden er magt ikke viden, men krop

Sådan srkev journalist Mads Staghøj i Weekendavisen engang i april. I den ny verden er magt ikke viden men krop. Sætningen er blevet hos mig siden. Hans reportage handler om et ophold i en træningslejr i en afkrog af Asien. Om han var rejst derned for at skrive eller for at finde sig selv midt i livet, de uundgåelige kontroltab og overvældende overgange er stadig lidt uklart for mig. Muligvis begge dele.

Staghøj beskriver thaiboksemiljøet og dynamikken mellem de mange vestlige mænd, der mødes der, så jeg nærmest kan smage salt sved i mundvigen. Han skriver om selvoptimering, om den planlagte modellering af kroppen og overbevisningen om at træne både krop og sind, når vi dyrker yoga, kampsport, mindfulness, fastekurer, vinterbadning, cacaoceremoni. Han henviser til Mark Zuckerberg og Elon Musk, der udfordrer hinanden til kamp i ringen. Krop er magt, skriver han. Jeg tænker, at det havde været mere korrekt at skrive kropskontrol er magt. Og det gør mig trist. Det er derfor jeg stadig summer over sætningen her et par måneder efter, jeg læste reportagen.

Jeg har været der, hvor kropskontrollen fik magten. Jeg har sultet mig selv. Jeg har tvunget mig selv til at træne flere gange om ugen, end jeg havde lyst til. Jeg har overforbrugt kropslige stimuli for at mærke mig selv og livet. Jeg har læst om selvregulering som den nye superpower og følt, at det var noget, jeg sskulle træne lige så hårdt for at mestre, som hvis jeg skulle løbe marathon hveranden dag eller i ringen med en selvkontrolleret mediemogul. Ikke længere! Min krop skal ikke kontrolleres som en anden maskine i et industrisamfund.

Tænk hvis vi reelt gav kroppen magt. Tænk hvis vi gav os tid og tilladelse til at lytte til dens signaler. Mærke jorden under bare fødder. Duften hylden. Smage sommerregnen. Tænk hvis vi lagde os ned, når vi var trætte, og løb, når vi havde lyst. Fulgte både indre og ydre årstider. Tænk hvis vi holdt hinanden og os selv lidt tættere, så vi kunne være med det, der er, uden at skulle forklare eller forsvare langt ind i et gammelt vidensparadigme.

Tænk hvis vi slap kontrollen og var lidt mere tilstede i de øjeblikke, der udgør et menneskeliv. Tænk hvis vi skiftede kropskontrol ud med kropskontakt. Det er netop det, som blid og indfølende kropsterapi kan være en støtte ind i.