Hvad er et traume
Vi taler meget om traumer for tiden. Måske særligt i terapeutkredse. Den traumeinformerede tilgang vinder frem. Heldigvis, i min optik. Men hvad er et traume egentlig? Min oplevelse er, at vi sommetider får forståelsen lidt galt i halsen.
Et traume er ikke selve oplevelsen eller det, der skete eller ikke skete dengang. Det er det indtryk, det efterlod i din krop og dit nervesystem, fordi du dengang ikke oplevede tryghed til at slippe kroppens naturlige stress respons fri. I stedet bliver det en ubevidst indstilling i dit system, der kan begrænse din måde at være i verden på.
Måske sætter et pludseligt dødsfald i familien sig som kroniske smerter, eller manglen på omsorg og kærlighed i barndommen bliver til indre uro, angst og mistrivsel. Men som den anerkendte psykotraumatolog, biofysiker og psykolog Peter A Levine så smukt siger, er det ikke en livstidsdom.
“Trauma is a fact of life. It does not have to be a life sentence,” Peter A. Levine
Du kan lærer din krop at genfinde tryghed og forbindelse. Det er ikke et kickfix, men en kontinuerlig praksis, der af og til vil kræve støtte. Som traumeinformeret kropsterapeut er jeg bevidst om, hvordan kroppen husker og arbejder nænsomt med, hvordan dine indstillinger påvirker dig i dag. Ofte foregår det i et ordløst rum gennem blid berøring og med stort fokus på det samspil, der sker mellem dig og mig.
Længes du efter at lære dine unikke indstillinger bedre at kende, vil jeg anbefale et længere kropsterapeutisk forløb, hvor du får støtte og inspiration til at begynde kortlægningen af dit nervesystem.