Kroppen husker

Jeg slog hul i hovedet forleden. På døren indtil hønsene, fordi jeg liiiige skulle nå at give dem mad, inden jeg skulle hente børnene, og havde glemt, at min mand havde sat en haspe på indersiden også. Min krop var vant til at danse om døren på en helt bestemt måde, så hønsene ikke spurter ud, så snart der en lille åbning. Den måde fungerede ikke længere pga haspen, der stak ud.

Oplevelsen minder mig om, hvordan kroppen husker og lagrer vores levede liv. Bindevævet snor sig som et tredimensionelt spindelvæv om og igennem muskler, led og organer, er dybt forbundet med vores autonome nervesystem og væver vores erfaringer ind i kroppen. På påvirker ikke bare vores bevægelsesmønstre, men måden vi er i verden.

I de her dage kan jeg observere, hvordan mit hul i hovedet heler, og de ydre lag af væv vokser sammen igen. Præcis på samme måde kan de indre lag af væv vokse sammen, når vores inderside har slået sig på livet. Det kan vride sig sammen i smerte, blive stramt og ufleksibelt. Sende signaler til nervesystemet om at være på vagt og danne et indre værn mod verden. Bindevævet organiserer sig med andre ord efter, hvad vi laver, tænker og føler, efter vores traumer, og hvordan vi spejler vores forældre og verden omkring os.

Ligesom det kræver vågenhed for mig, at danse om døren indtil hønsene på en ny måde, kræver det bevidsthed, når vi ønsker at ændre vores indre indstillinger. Kropppen, nervesystemet, bindevævet er indstillet til at passe på os. Men livet bevæger sig, og pludselig kan vi slå os på de mønstre, der engang passede på os. Pludselig kan vores væv, vores mønstre, vores måde at være i verden virke for trang.
Bindevævet er vores største sanseorgan. Lukker det sig om sig selv, kan vi ikke sanse livet.

Heldigvis kan vi påvirke bindevævet. Det stimuleres særligt gennem yoga, somatisk bevægelse og dans. Når vi bevæger vævet, bevæger vi os med livet ~ og vil ofte opleve, at vi kan være i verden på en mere fleksibel, åben og kærlig måde. Men bindevævet kan også stimuleres gennem tryg berøring, hvile, langsom væren og trygt samvær med andre.

Det har krævet tid og opmærksomhed for mig at lære en ny dans med hønsedøren. Lige sådan kræver det tid og opmærksohed at lære en ny dans med livet, begynde at være i verden på en ny måde.