Hvad er det mest meningsfulde at gøre lige nu?

Hvad er din respons på en verden, hvor vi konstant taler kriseberedskab, hvor din vejr-app viser røde temperaturer det meste af januar, og mediernes breaking bjælker blinker stadig mere insisterende.

Spørger du mig, er det mest meningsfulde du kan gøre lige nu, at blive mere fortrolig med din egen indre tilstand, og hvad der påvirker den. Vores nervesystemer påvirker hinanden, og jo flere, der farer op i det røde felt de her dage… jo værre. Nogle gange skal vi gå på gaden. Råbe op. Sige fra. Andre gange er en mere stille form for aktivisme effektfuld. Det har særligt polyvagal teorien lært mig noget vigtigt om. 

Poly-hvorfor-noget?

Manden bag polyvagal teorien, professor i psykiatri og forsker i neurofysiologi Stephen Porges, har for nylig udgivet en ny bog, hvor han beskriver de tre primære tilstande i vores autonome nervesystem med et trafiklys som referenceramme. Det giver for mig virkelig god mening.  

Nyskabelsen i polyvagal teorien er netop tredelingen af vores autonome nervesystem. Traditionelt har vi nemlig opdelt det i en sympatisk og en parasympatisk del. Da jeg først begyndte til yoga, og underviserne talte om nervesystemet, var det som en kamp mellem det onde og det gode. Den usunde aktivering i sympaticus og den eftertragtede ro i parasympaticus. Tilstandene blev set som hinandens modsætninger. Stephen Porges’ søn Seth beskriver det som Bruce Banner vs. Hulk. En rammende reference, fordi vores fysiologi ændrer sig, når vi skifter tilstand. Selvfølgelig mere subtilt, men stadig betydningsfuldt. 

Polyvagal teoriens opdeling af det autonome nervesystem i tre primære tilstande  nuancerer forståelsen af de indre skifte, og hvad der har betydning for, hvornår vi skifter. Helt simpelt er det vores indre følte fornemmelse af tryghed, der afgøre hvile tilstand vi er i. Ikke hvor trygge vi reelt er, men hvor trygge vi oplever at være. Det, der afgør den fornemmelse, er vores neuroception. En proces, der foregår i vores autonome nervesystem og er baseret på vores bevidste og ubevidste erfaringer.

Neuroception sker øjeblikkeligt, automatisk og afgørende for, hvilken del af det autonome nervesystem, der reagerer. Det er de dele, som Steh og Stephen Porges i Our Polyvagal World kalder, rød, gul og grøn tilstand. Derudover er der en del blandingstilstande og nuancer, som jeg kan skrive om en anden gang. Lad os her holde os til de tre farver i trafiklyset. Hvilken tilstand, vi befinder os i, har afgørende betydning for vores fysiske og psykiske helbred ~ og for hvordan vi hver især påvirker hinanden og i sidste ende den verden, vi lever i.

Dit indre trafiklys

Den grønne tilstand er den, du befinder dig i, hvis du føler dig tryg. Din puls falder, din fordøjelse stiger, din mimik og stemmeføring ændrer sig, du holder øjenkontakt længere, dit mellemøre indstiller sig, så du hører menneskestemmer bedre. Kort sagt, kroppen åbner sig for kontakt, læring, leg, kreativitet og heling. Din krop er i homeostase, hvor den gerne vil være. 

Er din indre følte fornemmelse ikke tryghed, bruger du den energi, du i den grønne tilstand bruger på at opretholde indre ligevægt, på at reagere på de trusler, din neuroception opfatter. Du skifter til gul tilstand. 

I den gule tilstand stiger din puls, din smertetærskel stiger, din mimik bliver mindre, mellemøret indstiller sig på lavere lyde ~ som tigerens puslen i krattet. Vores fysiologi ændrer sig. Måske har du selv oplevet at blive lydsensitiv eller opleve fordøjelsesproblemer, når du er stresset. De bevidste eller ubevidste oplevelser, som skærper vores opmærksomhed på trusler, er ikke kun psykologiske, men efterlader spor i vores nervesystem og har betydning for vores fysiologi. 

Hvis neuroceptionen registrerer, at du ikke bare er truet, men truet på livet, bevæger du dig fra gul til rød tilstand. 

I den røde tilstand kan du ikke mobilisere kræfter til at handle på de trusler, du opfatter, som du kan i den gule tilstand. Du bliver immobil, stivner eller stikker af fra kroppen. Præcis som en gazelle, der spiller død for ikke at blive dræbt af tigeren. Det er denne tilstand, som polyvagal teorien udvider vores forståelse af det autonome nervesystem med. Det er forståelsen for, at vi ikke altid kan sige fra, løbe, kæmpe, når vi føler os i fare. 

Ligesom vi har brug for alle farverne i et lyskryds, har vi også brug for adgang til alle tilstandene i det autonome nervesystem. Ingen af de tre er dårlige. Problemet opstår, når vi oftere aktiverer den gule og den røde tilstand end den grønne. Få af os skal løbe fra tigre, men de fleste af os blive dagligt eksponeret for potentielle trusler via medierne, for et væld kulturelle normer for succes, der ofte strider mod hinanden og efterlader os med en følelse af utilstrækkelighed, og sådan kunne jeg remse mange eksempler op, som du sikkert allerede kender eller kan mærke, mens du læser dette. 

Den ny tids aktivisme

De samme nervebaner, som var designet til at holde vores formødre i live i mere simple tider, bliver nu overvældet af vores moderne livsstil. Den måske vigtigste pointe i forståelsen af det polyvagale trafiklys er, at vi ikke bevidst beslutter os for hvilken tilstand, vi vil være i. Det er det autonome nervesystem og de prægninger, vi hver især har med os, der afgør, hvordan vi enten agerer eller reagerer i en situation.

Omvendt kan åndedrætsøvelser, yoga og anden blid bevægelse, meditation, skriverefleksioner, tid i naturen, vinterbadning, kropsterapi, socialt samvær, åbne sanser og bevidst nærvær støtte os i at skifte fra rød til gul eller gul til grøn.  Igen er det individuelt, hvad der virker.

Hvis vi ikke har forståelse for det autonome nervesystem, kan vi bagefter bruge lang tid på at slå os selv i hovedet over, hvor vi gjorde eller ikke gjorde som vi gjorde. Begynder vi at opøve en bevidsthed omkring vores indre tilstande, kan vi også begynde at kortlægge, hvad der støtter os i at skifte mellem tilstandene. 

Vi får også øje på, at det ikke at gå på gaden, råbe op og sige fra kan have rod i to vidt forskellige indre tilstande. Vi kan være lukket helt ned, apatiske over for den verden, vi måske særligt i disse dage bliver stillet i udsigt. Men vi kan også være forbundet med en større helhed, formå at regulere os selv og genfinde tryghed ~ og fra det sted møde vores omverden med et nervesystem, der også støtter andre i at genfinde tryghed. 

Det er fra det sted ~ fra den indre følte fornemmelse af tryghed, forbundethed og fri kreativ udfoldelse ~ at jeg ønsker at skabe fremtiden. Ikke fra det frygtfulde sted i mig. Min aktivisme de her dage er at holde bløde rum. Der var en tid, hvor jeg ville dømme det for egoistisk, priviligeret, ignorant. Polyvagal teorien har givet mig et andet perspektiv, og for mig er det det mest meningsfulde perspektiv i de her dage. 

Vil du vide mere?

Vil du gerne vide mere om polyvagal teorien og begynde at kortlægge dit eget nervesystem, så holder jeg fordybelsesdag i Yogaladen om netop det nu på lørdag. Der er en enkelt ledig plads.

Ønsker du at dykke endnu dybere, så inviterer jeg på retreat i Odsherred i marts, hvor vi over tre dage dykker dybere i nervesystemet og bevæger os med det både på yogamåtten, i naturen og over langbordsmiddage.