
Jeg støtter dig i at styrke forbindelsen til dig selv, dine relationer og livet
1:1 Sessioner
Blid kropsterapi
Kropsterapi forankret i nyeste neurovidenskabelige forskning, naturens intelligens og ældgamle healingstraditioner. Fokus er på kropshukommelse, regulering af dit nervesystem og kontakt til krop og sind som helhed. Gennem sansninger og kontakt til kroppen kommer du nærmere dig selv, din intutition og dine iboende ressourcer, behov og grænser. Vi forcerer ikke noget, men lytter til kroppen, tillader og giver tid. Du kan være fuldt påklædt på briksen og eventuelt pakket ind i et lunt tæppe. Vi indleder og afslutter altid med samtale, mens selve behandlingen kan være mere ordløs.
Somatisk samtaleterapi
Når vi mister forbindelsen til kroppen, mister vi forbindelsen til os selv, vores behov og grænser. Vi mister forbindelsen til øjeblikket og bliver fanget i fortællinger, fortid og fremtid. Det gælder ofte også i en terapeutisk kontekst. Derfor er arbejdet med kroppen i samtaleterapi i min optik en forudsætning for at skabe dybe transformationer. I kropsbaseret (somatisk) terapi lytter jeg derfor ikke kun til det, du siger, men også til din kropsholdning, mimik, anspændthed, flakkende blik eller andre kropslige signaler. Ofte vil jeg mange gange i løbet af vores samtale spørge ind til, hvad du mærker i kroppen.
Grupper
Fordybelsesdage
Over en formiddag udforsker vi nervesystemet, bindevævet eller hvilen som praksis for at fostå os selv bedre som mennesker og individer. Uanset emnet vil en fordybelsesdag med mig være en blanding af fagligt oplæg, bevægelse, meditation, introspektive øvelser og delinger. Min intention er, at du tager fra dagen opløftet, inspireret og med konkrete væktøjer, du kan bruge i din hverdag.
Retreats
At trække sig tilbage for en stund, lytte indad og bevæge sig bevidst med det, der fylder i livet, er en hellig praksis for mig. Derfor inviterer jeg årligt til retreats centreret om sæsonbaseret livsstil, regulering af nervesystemet, healing, blid yoga og væren i naturen. Hvert retreat vil være sirligt sammensat med en blanding af undervisning, egentid og afslappet samvær. Oftest mødes vi enten i Danmark eller Sverige.
Yoga
For mig er yoga en praksis i at skabe
indre ro i hverdagen og i at kalde mig selv hjem. Igen og igen. Som yogalærer er min intention at skabe et trygt rum, hvor du kan skrue ned for støjen fra tanker, følelser og reaktionsmønstre og genskabe kontakten til kroppen. Jeg underviser med udgangspunkt i den funktionelle og somatiske tilgang og med en bevidsthed om, hvordan vores liv og erfaringer manifesterer sig i kroppen ~ og hvordan vi derfor også kan heale gennem bevægelse.
Nyeste inspirationstekster

Mit virke udspringer af en længsel efter at leve mere frit og samtidig i dybere forbindelse. Med mig selv, mine relationer og livet. Jeg har overlevet det meste af mit liv, ude af stand til at tage livet ind, sanse verden og være nærværende i mine relationer. Altid med en følelse af, at noget andet burde være muligt. Rejsen ned i kroppen og forståelsen af mit nervesystem gennem blandt andre Stephen Porges, Peter Levine og Gabor Maté ændrede noget. Grundlæggende. Jeg mærker, at det er gennem kroppen, der sker bæredygtige og blivende forandringer. Ganske langsomt oplever jeg, at jeg er anderledes tilstede i livet.
Du kan læse mere om mig og min baggrund her.